Alt om Kroppen

Trykket Ribben

Hvad er et trykket ribben?

Et trykket ribben, også kaldet et bøjet ribben er en betegnelse der forekommer under et tryk, stræk eller slag af ribbenene. Et trykket ribben er i de fleste tilfælde ufarligt, men for at udelukke et brækket ribben eller andre alvorlige skader på organer, skal du konsultere din læge. Hvis der er mistanke om et brækket ribben skal du sandsynligvis have foretaget en røntgenundersøgelse.

Et trykket ribben opstår hyppigst under sportslige aktiviteter, især aktiviteter hvor man har nær kropskontakt, men et trykket ribben kan også opstå under langvarig belastning eks. Ved svømning. Et trykket ribben opstår også ved uheld og ulykker.

 

Hvad er symptomerne på et trykket ribben?

Et trykket ribben er meget smertefuldt og giver smerter især ved vejrtrækning. Der er desuden smerter ved:

  • Host
  • Dybe vejrtrækninger
  • Tryk eller pres på ribbenene (omkring det trykkede ribben)
  • Ved bevægelse af kroppen

 

Hvad er behandlingen af et trykket ribben?

Behandlingen for det trykkede ribben kan desværre ikke fremskyndes, men kræver derimod tålmodighed og hvile. Når det nu er sagt, er det ikke ens betydning med, at man skal lægge sig ned under dynen og vente på at det går over. Det trykkede ribben bliver bedre af sig selv, men hold dig i gang i hverdagen, selvom der er smerter. Gå fortsat på arbejde og pas dine planer, men hold dog lidt tilbage med voldsomme sportsaktiviteter, så der ikke kommer yderligere belastning på det trykkede ribben.

Smerterne fra det trykkede ribben er en god faktor at gå ud af, hvis den aktivitet du laver er alt for smertefuld, så lad være med at lave den indtil det trykkede ribben er bedre helet.

 

Den rigtige betegnelse af et trykket ribben.

Et trykket ribben er egentlig ikke den rigtige betegnelse af symptomet og giver i teorien ikke mening, da et ribben ikke bøjes eller trykkes, men brækkes. Det trykkede ribben er egentlig en forstuvning af muskulaturen imellem ribbenene og det er det der giver smerterne, nemlig musklerne imellem og ikke ribbenet der er trykket.

Jeg ved ikke hvorfor man bruger betegnelsen trykket- eller bøjet ribben, men ud fra anatomien, er det er en forkert betegnelse, der bliver brugt i den daglige tale. Mit gæt er, at fordi alle ved hvad et bøjet eller trykket ribben er, så er det en lettere betegnelse at blive ved med at bruge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *