Alt om Kroppen

Reformer

Hvad er reformer?

En reformer er et funktionelt træningsredskab der bruges indenfor Pilates. Pilates Reformer er et træningsredskab ud af de mange der er designet af Joseph Pilates i 1920 – 1930´. Pilates Reformer er blevet en moderne træningsform indenfor motionsverdenen og bruges i dag flere og flere steder.

Reformeren giver modstand igennem en kombination af egen muskelstyrke og kropsvægt, og fjedrene der er udstyret på reformeren.

Reformer 1

 

Hvordan ser en reformer ud?

Reformeren er en maskine der består af;

  • En bevægelig briks der er udstyret med fjedre af forskellig modstand, der er placeret under vognen,
  • 2 stropper der for det meste bruges til at have fødder og hænder i.
  • fodbarre

Ekstratilbehør til reformeren;

  • Jumpboard, der sættes for enden af reformeren og bruges til at lave forskellige serier af hop
  • Box (longbox og shortbox), sættes på briksen af reformeren og bruges ofte liggende fremliggende, rygliggende eller siddende.

 

Belastninger på reformer;

Belastningen på en reformer er bestemt af fjedrene der er placeret under briksen. Fjedrene på reformeren har forskellige belastninger og er mærket efter en farve (eks. blå, gul, rød). Disse farver og belastninger er dog ikke ens på de forskellige reformere, da der findes forskellige fabrikater af reformerne, se nedenunder.

 

Træningen på reformer?

Reformeren er for alle målgrupper, og er en funktionel træning af hele kroppen. Træningen er typisk af 1 times varighed og består af øvelser for hele kroppen. Reformeren udfordrer din styrke, koordination, kondition, smidighed, balance og koncentration.

Træningen på reformeren er opdelt efter niveau og kan både være styrkemæssigt udfordrende og intensiv, det er derfor vigtigt, at man starter med at træne ”rigtigt” fra starten af. Man starter oftest på et begynderniveau, da man først skal opbygge en grundlæggende core muskulatur og stabilitet, før man kan udfordres yderligere.

Reformerne kan enten trænes som en fitnessform, eller en genoptræningsform. Reformeren er god til genoptræning af diverse skader, da man kan pro- og regrediere øvelserne efter skadens omfang.

De forskellige skader reformeren er god til; Ryg/lænde problematikker, knæskader, apopleksi, forstuvninger, hypermobilitet osv.

 

Hvor kan jeg træne reformer?

Hvis du overvejer at prøve reformer træning, findes der gratis introtimer enten i private studier, eller i fitnesscentre. Der er også muligheden hos enkelte fysioterapeuter, der har reformer maskiner. Træningen i reformer sker oftest på hold, men der findes også individuel træning til individer med en problemstilling.

 

Oversigt over Reformer træning i DK;

Reformer Pilates 

 

Andre træningssteder:

 

Mærker af reformer;

One thought on “Reformer

  1. Pingback: Pilates: En effektiv træningsform | Alt om Kroppen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *