Alt om Kroppen

Fysioterapeut

Hvad laver en fysioterapeut?

En fysioterapeut, er en sundhedsfaglig person der benytter fysioterapien til at optimerer menneskers evne til at forebygge, genoptræne eller behandle lidelser i kroppen.

I samarbejde med patienten, kan fysioterapeuten optimere patientens livskvalitet og sundhedsfremme.

 

Hvad arbejder en fysioterapeut med?

En fysioterapeut arbejder med hele kroppens anatomi og behandler både:

  • Muskler og led
  • Nervesystemet
  • Og kredsløbet

For at behandle disse skader, har fysioterapeuten nogle kerneområder for at give patienterne den bedste behandling. Dette er via:

  • Kroppens bevægelser og funktionsevner
  • Træning
  • Kommunikation og anamnese
  • Berøring (via manuelle teknikker og massage)

 

Når du kommer til en fysioterapeut, vil en typisk behandling vare fra en halv time til en time, alt efter hvor du tager til fysioterapeut. Første del af behandlingen omhandler altid en samtale om patientens problem, så fysioterapeuten kan danne sig et billede af problemet. Dernæst tager fysioterapeuten nogle undersøgelser, for at afgøre en diagnose og en videre plan for behandling. Når diagnosen er fundet, kan behandlingen implementeres for at opnå de ønskede mål.

 

Hvor arbejder en fysioterapeut?

En fysioterapeut arbejder på:

  • Hospitaler
  • Kommuner for genoptræning
  • Idrætsforeninger og klubber
  • Private fysioterapeutiske klinikker
  • Fysioterapeuter er også tilknyttet store virksomheder og firmaer
  • Skoler
  • Fitnesscentre

 

Andre områder en fysioterapeut kan arbejde med, er ergonomi. Fysioterapeuten arbejder med ergonomi på store virksomheder, skoler og andre steder, der har brug for hjælp til at indstille borde og stole, for at afhjælpe dårlige arbejdsstillinger og skader på muskulaturen.

One thought on “Fysioterapeut

  1. Pingback: hvad laver en fysioterapeut | dithelbred.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *