Alt om Kroppen

Diskusprolaps

Hvad er en diskusprolaps?

En diskusprolaps er en rygrelateret skade der opstår i rygsøjlen.

Rygsøjlen er opdelt af 3 dele. En cervikal (halsdel), thorakal (brystdel) og lumbal del (lændedel). Hvor der i alt er 24 ryghvirvler, samt et korsben og haleben. Inde i hver ryghvirvel findes der en båndskive kaldet diskus. En diskus består af en bindevævsring og en gele agtig kerne.

Som funktion virker diskussen som en stødpude, samt giver rygsøjlen mulighed for bevægelse.

 

Hvordan opstår en diskusprolaps?

En diskusprolaps opstår, når båndskivens (diskussens) kerne bryder igennem bindevævsringen og trykker på nerverødderne. Eller hvis det er en diskusprolaps på hals eller bryst delen, kan prolapsen også risikere at trykke på rygmarven.

Diskusprolaps forekommer hyppigst i lændedelen af ryggen.

 

Til dagligt laver vi mange gentagende fremadbøjninger, men næsten ingen bagoverbøjninger. Under gentagende fremadbøjninger i mange år, kan man risikere at kernen i diskussen flytter sig længere og længere ud gennem bindevævsringen, og til sidst skubbes helt ud af ryghvirvlen, så den trykker på enten nerverødder eller rygmarv.

 

Diskusprolapsen kan opstå ved:

  • Langvarige uændrede arbejdsstillinger, (kontorarbejder ex).
  • Gentagende fremadbøjninger i mange år
  • Hårdt fysisk arbejde
  • Pludselige uventede uændrede arbejdsstillinger

 

Hvordan føles en diskusprolaps?

En diskusprolaps kan være symptomfri, men hvis diskusprolapsen medfører symptomer, er det hovedsageligt, at kernen trykker på nerverødderne eller rygmarven.

 

Ved en diskusprolaps i nakkedelen, er der nakkesmerter med eller uden udstråling til hoved/skulder/overekstremitet (arme).

Ved diskusprolaps i brystdelen, er der brystsmerter med eller uden udstråling til ribben eller brystkasse.

Ved diskusprolaps i lændedelen, er der lænde/rygsmerter med eller uden udstråling til underekstremitet. Se også artiklen: rygsmerter.

Er der symptomer i form af føleforstyrrelser, bortfald af reflekser og nedsat muskelkræft er det typisk fordi diskusprolapsen trykker på nerverødderne

Hvordan behandler man en diskusprolaps?

I nogle tilfælde vil man anbefale en operation for at få fjernet diskusprolapsen. Mens man andre gange vil træne diskusprolapsen væk med dynamiske og muskelstyrkende øvelser.

Da diskussen er på vej ud af ryghvirvlen pga. evt. gentagende fremadbøjninger, er det en god ide at bruge Mckenzies metode, der handler om at lave gentagende bagoverbøjninger. Se også artiklen: Mckenzie metoden.

 

Hvis du er i tvivl om du har en diskusprolaps, søg egen læge eller en fysioterapeut for at få en undersøgelse.

2 thoughts on “Diskusprolaps

  1. Pingback: Mckenzie metoden: Har du rygproblemer, kig her for øvelser | Altomkroppen

  2. Pingback: Rygsmerter: bliv klog på årsagen til rygsmerter. | Alt om Kroppen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *